Bundmager Rosin

Selv om Julius Rosin ikke var grundlægger, han kom først til i 1859, så må han tilskrives opbygningen og det militære præg, som optoget har. Han inddelte børnene i to bataljoner og sørgede for officerer til at passe på dem. Den gang drog drengene længere væk (Magleby, Tranderup) og “udkæmpede slag” med de lokale børn – dog under opsyn og ledelse af voksne.


Ud over at lægge fugleskydningen i fastere rammer er det også buntmager Rosin, der har skænket den første grønne fane og gjort sætningen: “Børnenes glade muntre dage kommer sjelden meer tilbage” til børnefugleskydningens. Ved Rosins 25 års jubilæum blev der arrangeret fællesspisning af byens borgere, og han fik som gave et skrivebord med sølvplade. Han døde kort før 50 års jubilæet 1897 efter 37 års virke for selskabet.

1897 -1938
Den næste store mand har indtil videre rekorden. Snedkermester G. Dørge sad i komiteen i 48 år (1891–1938), men fortsatte som aktiv hjælper til sin død 1955 – altså 64 år for børnefugleskydningen. I de fleste år i komiteen havde han Carl Houland, også snedkermester, som komitemedlem (1897-1937) og 1907 kom bagermester TH. Poulsen til. Hans store fortjeneste var indførelsen af blomsterfesten.

Carl Hovland Th. Poulsen G. Dørge
Festen om søndagen med væddeløb i skoven havde man haft længe – den hed generaleksercits – men 1911 foreslog Poulsen, at man solgte små buketter, og at pengene gik til en skovtur for byens gamle, så de også fik glæde af børnenes fest. Byens borgere stillede sig selv og køretøjer til rådighed for en tur i omegnen sluttende i Lystskoven med spisning. mange år afholdtes turen om torsdagen efter fugleskydningen og ophørte først ved kommunesammenlægningen i 196 . Th. Poulsen var “kun” med i 23 år og holdt op 1930 på grund af sygdom.

1930 – 1968
To år før var “Graveren” kommet med i komiteen. N. P. Jensen stod for legene i skoven til hverdag og førte an med leg og dans til ballet tirsdag aften. Efter 26 år trådte han 1954 ud af komiteen og blev æresmedlem.

Syv år efter TH. Poulsens udtræden trådte hans søn bagermester Hans Poulsen ind i komiteen og blev der 31 år til sin død. Han gjorde under krigen et stort arbejde for at få gennemført børnefesten på trods af tyskernes “forbud mod offentlige møder”, og den blev med hjælp af politi og borgmester afholdt alle 5 år. Salonbøssen måtte allerede det andet år udskiftes med luftbøsser, som skød for godt, så det meste af fuglen var skudt ned ved nr. 54. Så fjernede man den bedste bøsse og nåede rækken igennem

1947 stod Hans Poulsen i spidsen for 100 års jubilæet, som hele byen sluttede op om. Således vedtog Handelsstandsforeningen at lukke kl. 14 om tirsdagen, men en del af forretningerne meddelte særskilt, at de lukkede hele dagen.

Sammen med manufakturhandler Niels Jensen (1938-72) og autoforhandler D. E. Mikkelsen (1943-72) udgjorde Hans Poulsen ledelsen op gennem 50’erne og det meste af 60’erne. For mange blev de tre synonym med børnefugleskydningen og det faste holdepunkt, og det var et chok, da Hans Poulsen ikke var der mere.

Hans Poulsen  Gravere Niels Jensen  D.E. Mikkelsen  1966 – 1997
I 1966 var repræsentant Jørn Schultz kommet ind i komiteen og han kom til at trække et stort læs i forbindelse med 125 år jubilæet. Ud over selve festen var dette års nyskabelse Marinegarden, som Schultz stod i spidsen for i ti år, indtil den overgik til kommunen.

En anden – mindre synlig – indsats, Schultz brugte mange timer på er fugleskydningens arkiv. Alt, hvad han har kunnet finde af billeder, historie, udklip, breve osv. Har han sat i system efter årstal så der nu er en spændende og overskuelig historie at dykke ned i.

Komiteens første kvindelig medlem fra 1968 Grethe Gudme Knudsen fulgte mændenes eksempel og var med i aktiviteterne i 25 år. Hun fik hurtigt overdraget alt med pigerne, bureauet og blomstersalget og var med på mange af Marinegardens ture.

1997 – 2015
Efter Jørn Schultz død – ½ år før 150 års jubilæet – overtog Anette Holm formandsposten nogle år og overgav den 2002 til Arne Andersen, som siden har ledet i god ånd den sammen med Anette Holm, Lis Spaanheden og Sussie Harder.

Efter 150 års jubilæet blev arrangementet ændret, så det kun vare en uge. Det medførte at den tidligere tirsdag – fugleskydningsdagen – er flyttet til lørdag. Det medførte at, den nye konge eller dronning blev udnævnt lørdag aften og kørte i guldkaret om søndagen.

I 2015 gik Arne Andersen pludseligt bort og nye kræfter måtte tage over. Bettina Dam Sørensen og Ulla Kloecker, som begge havde været aktive med deres børn i Børnefugleskydningen tog en ordentlig tørn med at lette bureaukrati for foreningen sammen med bestyrelsen. Efter henstilling fra politiet, sikrede man at skydningen fulgte nye regler og våbenloven ved at indgå i et samarbejde med Skælskør Gymnastik- og skytteforening. Skydeudvalget blev således slået sammen med foreningen. Desuden blev der sikret ny hjemmeside og Børnefugleskydningen kom på sociale medier. For at samle kræfterne og skabe de bedste muligheder for fremtidens frivillige, blev Komitéen også omlagt til at være en forening og i 2022 blev Vennerne nedlagt som selvstændigt organ og lagt under Børnefugleskydningen. I mange år havde Børnefugleskydningen lidt af færre deltagere, men i 2019 var der over 150 børn i optoget.

Året efter var der Corona og det gav Børnefugleskydningen et ordentligt knæk. Godt nok gennemførte man Børnefugleskydningen i tilpasset coronaversion med en dage på Skælskør Havn, men resultatet sås årene efter i både 2021 og 2022, hvor færre end 50 børn deltog i 175 års fejringen.

Dette kaldte på ny energi og i 2023 overtog Puk Hvistendal Formandsskabet i et forsøg på at skabe ny energi i den nu 176 år gamle begivenhed. Alle gode kræfter blev samlet og Børnefugleskydningen blev dels tilpasset børnefamiliernes ferie og derfor nedsat til 6 dages aktiviteter og den gode erfaring med havnepladsen blev afprøvet som aktivitet mandag. Desuden blev tidspunkterne afpasset med byen for at skabe bedst muligt samarbejde. 

Bestyrelsen glæder sig således over at mere end 150 børn var tilmeldt i 2023.